Sådan overlever du på Hyldeholm

Der er hverken vand eller elektricitet på øen. Til gengæld er der gas- komfur og køleskab. Olielamper og stearinlys sørger for lys til de der overnatter på øen. Et ægte das med frisk luft fra alle verdenshjørner er med til at sætte standarden for øen. Alt andet skal fragtes med med over øen.

Vikingehallen

Her er både gammelt og nyt samlet under samme tag. Her er god plads til fælles samling som spisning og anden socialt samvær når vejret ikke er til det udendørs. Et stort åbent ildsted kan give både varme og hygge til en kølig aften. Vikingehallen rummer desuden et fuldt funktionsdygtigt køkken med komfur, gaskøleskab med mere, nok til at tilberede et varmt måltid til en større samling. Sidst har vi installeret Solskinsstrøm til opladning af mobiltelefonen.

Solhytten

Her er der flere sovepladser. Ombygningen af Solhytten i sommeren '22 forøgede antallet af indendørs sovepladser. En ny tagkonstruktion gav plads til indskudt sovehems med fantastisk udsigt. Hytten har et mindre køkken med gasblus og brændeovn til at varme hele hytten op med en kold vinterdag.

Overnat i det frie

I en lysning med udsigt til himlen og i læ for vinden ligger vores shelter, et fint sted at overnatte i. Der er plads til en mindre familie, eller en mindre gruppe friluftselskere.

Er vi samtidig mange på øen, og du vil stadig overnatte i det frie, er der fine muligheder for at slå sit telt op på teltpladsen, også et stort familietelt.