Naturismen

Nordisk Solsport har sit udspring i naturisme som en livsstil, hvor mennesker uden kønnenes adskillelse færdes uden tøj, når vejr og omgivelser gør det naturligt. Men også en sund livsstil, hvor idræt og ernæring spiller en ikke uvæsentlig rolle i foreningens selvforståelse.

Den moderne naturisme, der opstod i Tyskland omkring år 1900, var stærkt præget af helse-bevægelsen. I forlængelse heraf, op gennem tyverne og trediverne, voksede flere idrætsbevægelser frem, hvor både motion og rekreation var målet. Disse tanker voksede helt naturligt ind i naturismen.

Nordisk Solsport af 1936

Som friluftsentusiaster deltog Søren og Eila i 1936 i sommerlejren på Filsön (Sverige). Lejeren bød velkommen til et frit, ukonventionelt samvær med sol, vind og salte bølger i den svenske skærgård. Her stiftede deltagerne (fra Sverige, Danmark og Tyskland) Nordisk Naturist Forbund og de danske deltager Nordisk Solsport.

Navnet »Solsport« blev valgt, det kunne opfattes både i en substantiv- som verbalform. En solsport og at dyrke solsport dækkede bredere end nudisme, som alene refererede til nøgenhed.

Sørens og Eilas idéer har aldrig være baseret på at fremme nudismen som enkeltidé, men var et forsøg på at udbrede en ny livsindstilling på en bredere basis, hvori nøgenbadning også indgik. Naturisme - Den Store Danske